Tilbage til 50'erne

Forleden genoptog jeg én af mine yndlingsbeskæftigelser: gå ned på en hyggelig cafe med min bærbar, drikke en masse kopper kaffe og ordne dagens projekter.

Foto: meyerlavigne.blogspot.com

Ét af dagens projekter var at researche lidt på min arbejdstilladelse i USA. Vores kontaktperson derovre havde sagt, at hun ville prøve at ordne en arbejdstilladelse til mig, gennem min mands, men jeg var lidt bange for, at det ikke kunne lykkes, og at jeg måske hellere selv skulle starte en proces. Så jeg googlede og læse nogle ekstremt tunge engelske tekster om emnet og fandt frem til en tilføjelse til loven, som er blevet gennemført for få år siden:

The regulation states that employment may not be granted when the earnings are to be used to support the J-1 visa holder. Rather, the earnings must be used for the “Family's customary recreational and cultural activities and those related travel”. Source: 8CFR 21A.2(j)(1) (v) (A)

Med andre ord: jeg kan søge om min egen arbejdstilladelse, når min mands er gennemført, og han har fået sit social security number, MEN de penge som jeg tjener må kun bruges til sjove ting og min mand må ikke bruge dem :-D

Hvis man ser bort fra den åbenlyse mulighed for at hidse sig op over kønsdiskriminering, så er jeg egentlig a-okay med den formulering - jeg skal nok sørge for at hygge godt igennem for mine egne penge.

Empire state of mind

Jeg har forsømt dig til fordel for den glamourøse og glitrende filmbranche. Jeg beder om forladelse.

Det sidste halvandet år har jeg projektledt og koordineret min mås ud af bukserne (nogen gange bogstavelig talt - der er nogle rimelig perverse typer i filmbranchen....siger det bare). Jeg har hørt mig selv sige sætninger som "Kan vi ikke retouchere nogle af de pubeshår væk?", "Kan I finde en mere maskulin baby-blå farve til baggrunden?", "Hvor blev hans øre af?"(gæt selv en filmplakat) og jeg har grint så meget, at jeg har rullet rundt på gulvet med nogle af verdens bedste kollegaer.

Så hvorfor sidder jeg så nu her igen, bag min elskede Air, med en varm kop kaffe og skriver om mit liv igen? Fordi min mand og jeg har besluttet os for at lave den helt store livsrengøring, sælge vores dejlige andelslejlighed (nogen der mangler 133 nyistandsatte m2 på Vesterbro?) og flytte til New York til juni. Jep, vi skal være smarte-i-en-fart, bruge-alle-vores-penge-på-husleje og snakke-super -overfladisk-om-hvor-fabulous-alting-er, mens vi spiser frysetørrede nudler i vores 30 m2 lejlighed på Manhattan. Og vi GLÆDER os!!

Ikke vores lejlighed. Jeg håber stadig på noget, som er lidt større end en celle.

Jeg er rimelig overbevist om, at jeg ikke er en god trofæ hustru på fuldtid, så da min mand blev tilbudt job på Manhattan, gik jeg i gang med at finde mit eget job. Hvor hyggeligt det end ville være at trave gaderne tynde hver dag, hænge ud på muséer og drikke kaffe på små lækre caféer, mens jeg skrev på min blog, må jeg nok hellere finde en måde at finansiere alle de kopper kaffe.

Nu er der sendt uopfordret ansøgning til VisitDenmark og sat en føler ind hos Eurowoman. Jeg er ikke nærig med mig selv:-)