-af Anne-Sofie Hein
Det er ikke nogen hemmelighed: jeg er ikke verdens mest tålmodige mennesker. Ikke engang Vesterbros mest tålmodige menneske og muligvis ikke engang denne lejligheds mest tålmodige, for ARGH - hvor jeg dog ikke duer til at vente på svar efter en samtale!!
Det er muligvis min egen skyld, fordi jeg lægger liv og sjæl i hver ansøgning, som jeg sender ud. Når jeg først læser et opslag, begynder jeg allerede dér at forestille mig selv arbejde i netop dén virksomhed, med netop dén chef og i netop dét område.
Det bliver ikke bedre, når samtalen er overstået. Jeg besøger muligvis deres hjemmeside en del og googler måske også deres medarbejdere lidt på Linkedin. Det er jo godt at kende ens kollegaer lidt på forhånd. En enkelt optimal cykelruteplan bliver det nok også til. Derudover beslutter jeg mig hver gang for ikke at fortælle til nogen, at jeg har søgt den stilling, fordi jeg ikke vil lægge for meget pres på livets karma. Med andre ord: jeg dater et job og endda lidt som en stalker. Jeg er Sarah i Love Actually.
Det er da heldigt, at jeg om 1 uge skal kokkere en 5 kilos gås, 1,5 kilo kartofler, uanede mængder mandler, fløde og en lang liste af andre julegodter. Forhåbentlig er det en meget forstående gås, for den skal høre på min skøn- eller klagesang, mens jeg propper svesker og æbler op i måsen på den.
Stakkels gås either way.
fredag den 17. december 2010
tirsdag den 7. december 2010
Morgen-Middag-Aften
-af Anne-Sofie Hein
Jeg blev medlem af Eat, Pray, Love gruppen på Facebook, efter jeg havde læst bogen, men før jeg havde set filmen. Forstå mig ret - filmen var da ok og havde flotte billeder fra Bali, men den fangede på ingen måde den følelse, som bogen gav mig. Jeg kunne SMAGE hendes måltider i Italien, mine tanker fløj også væk, da hun ikke kunne finde meditationsro i Indien og jeg kunne mærke Felipes arme bære mig i Bali. Men vigtigst af alt: jeg kunne fuldt ud relatere til hendes karakteristisk i Italien: una buona forchetta = madøre.
Nå, men tilbage på sporet: Facebook gruppen. På siden spørger de medlemmerne, hvad deres yndlingsmåltid er: morgenmad, frokost eller aftensmad. Hvorfor ikke bare spørge, hvilket familiemedlem, der er deres yndlings?
Morgenmåltidet er mit ømme punkt og der, hvor jeg er mest følsom overfor min maves præference lige præcis den dag. Hvis jeg ikke har lyst til den sædvanlige AXA müsli med mælk, er der INGEN måde, hvorpå jeg kan få min krop til acceptere det. Jeg kan ikke gå på kompromis med præferencerne om morgen. Niks. For tiden skifter jeg mellem den omtalte AXA müsli, hjemmebagte grovboller og havregryn med rosiner og mælk. Jeg tænker tit, at der inde i min morgen-mave bor en 3 årig kræsen og stålsat pige.
Yndlingstidspunktet er, når jeg drikker den først sip af den varme kaffe og mærker kroppen langsomt vågne, mens jeg bryder den 7-8 timers lange faste.
Morgenmaden skal vække mig nok til at jeg kan tænde min mail og planlægge dagens jobsøgning, opfølgning eller decideret stalking af potentielle arbejdsgivere.
Frokosten er mere fleksibel. Jeg fandt fornylig ud af, at jeg ikke er alene med én af mine yndlingsspiser til frokost: en humpel kernerugbrød med karrysild. Min veninde deler denne forkærlighed og nu har jeg så for første gang lavet high five i SuperBest over karrysild. Det smager fantastisk! Andre favoritter er samme rugbrød med varm økologisk okseleverpostej med økologiske rødbeder. Jeg er ikke fanatisk med økologi, men lige præcis de to produkter smager væsentligt bedre end deres ikke-økologiske fætre. Hvis jeg ikke er i humør til rugbrød, og ikke er ved at dø af sult efter træning (som jeg nu har rykket op til om formiddagen...fordi jeg kan), koger jeg noget grovpasta og vender det med lidt Philadelphia med purløg, salt, peber og røget laks i mini stykker eller måske med lidt tomatbiksbaks og mozarella.
Hovedformålet her er selvfølgelig at tilfredsstille kroppen efter træningen, men jeg kan ikke stå hovedløst bøjet over en dåse tun og et glas kakao. Det skal føles frisk, energifyldt og gerne med lidt bid i, så jeg ikke sløver hen til eftermiddagen, som er en jobsøgendes peak-period.
Om eftermiddag slår virksomhederne og jobsites nemlig deres nye stillinger op. Omkring kl.15-16 sidder jeg derfor parat med en varm kop tempel te og noget crunch. Crunchen kan være hjemmebagte knækbrød, pebernødder eller måske en hjemmebagt bolle. Det skal være comfort food, mens jeg viser bisserne frem og løfter halen, i mine ansøgninger.
Det er også omkring det her tidspunkt, hvor vi i december måned får trukket gardinerne for sollyset og ikke længere kan se, om istapperne kommer susende mod os på gaden. Så det er nok smartest alligevel at blive indenfor. Jeg får nogle af mine bedste idéer i løbet af den blå time, fordi jeg rent kreativt peaker på det tidspunkt. Jeg elsker den blå time og min varme kop te.
Så kommer vi til aftensmaden og det er ingen hemmelighed, at Christian og jeg de sidste 3 år har gjort vores til at forsørge mange caféer og take-way steder på Vesterbro: Høeghs, Thai Away, Taco Shop, Chili Mili, Sticks & Sushi, Kokken & Karry, Gastronomia etc. Når man først kommer sent fra kontoret, er madkreativiteten borte og jeg magter ikke at slås med andre kontortrætte mennesker ved køledisken i Superbrugsen. MEN disse dage får jeg hygget igennem med madlavningen og det er faktisk lykkedes at skabe en form for kompromis mellem Christians forkærlighed for traditionel dansk mad og min for fisk, grøntsager og store smagsnuancer. I aftes f.eks fik jeg kombineret strimlet kylling, stegt på panden med stærk karry, mango chutney, lidt creme fraiche, salt og peber, til sidst vendt med kogt fuldkornspasta og ærter. YUM!
Aftensmåltidet skal forberede min mave på de kommende 7-8 timers faste, mens jeg sover, så det skal mætte godt, uden at slå mig omkuld. Det skal nære, uden at hidse maven op og det skal tilfredsstille alle smagsløgene, så jeg kan lægge mig under dynen nogle timer senere og glæde mig til næste dags jobsøgning, gode idéer og uventede muligheder.
Jeg kan ikke vælge mit yndlingsmåltid, for hvert måltid møder forskellige behov og formål.
Man kan jo ikke være en kreativ jobsøger på tørt brød og myseost, vel?
Jeg blev medlem af Eat, Pray, Love gruppen på Facebook, efter jeg havde læst bogen, men før jeg havde set filmen. Forstå mig ret - filmen var da ok og havde flotte billeder fra Bali, men den fangede på ingen måde den følelse, som bogen gav mig. Jeg kunne SMAGE hendes måltider i Italien, mine tanker fløj også væk, da hun ikke kunne finde meditationsro i Indien og jeg kunne mærke Felipes arme bære mig i Bali. Men vigtigst af alt: jeg kunne fuldt ud relatere til hendes karakteristisk i Italien: una buona forchetta = madøre.
Nå, men tilbage på sporet: Facebook gruppen. På siden spørger de medlemmerne, hvad deres yndlingsmåltid er: morgenmad, frokost eller aftensmad. Hvorfor ikke bare spørge, hvilket familiemedlem, der er deres yndlings?
Morgenmåltidet er mit ømme punkt og der, hvor jeg er mest følsom overfor min maves præference lige præcis den dag. Hvis jeg ikke har lyst til den sædvanlige AXA müsli med mælk, er der INGEN måde, hvorpå jeg kan få min krop til acceptere det. Jeg kan ikke gå på kompromis med præferencerne om morgen. Niks. For tiden skifter jeg mellem den omtalte AXA müsli, hjemmebagte grovboller og havregryn med rosiner og mælk. Jeg tænker tit, at der inde i min morgen-mave bor en 3 årig kræsen og stålsat pige.
Yndlingstidspunktet er, når jeg drikker den først sip af den varme kaffe og mærker kroppen langsomt vågne, mens jeg bryder den 7-8 timers lange faste.
Morgenmaden skal vække mig nok til at jeg kan tænde min mail og planlægge dagens jobsøgning, opfølgning eller decideret stalking af potentielle arbejdsgivere.
Frokosten er mere fleksibel. Jeg fandt fornylig ud af, at jeg ikke er alene med én af mine yndlingsspiser til frokost: en humpel kernerugbrød med karrysild. Min veninde deler denne forkærlighed og nu har jeg så for første gang lavet high five i SuperBest over karrysild. Det smager fantastisk! Andre favoritter er samme rugbrød med varm økologisk okseleverpostej med økologiske rødbeder. Jeg er ikke fanatisk med økologi, men lige præcis de to produkter smager væsentligt bedre end deres ikke-økologiske fætre. Hvis jeg ikke er i humør til rugbrød, og ikke er ved at dø af sult efter træning (som jeg nu har rykket op til om formiddagen...fordi jeg kan), koger jeg noget grovpasta og vender det med lidt Philadelphia med purløg, salt, peber og røget laks i mini stykker eller måske med lidt tomatbiksbaks og mozarella.
Hovedformålet her er selvfølgelig at tilfredsstille kroppen efter træningen, men jeg kan ikke stå hovedløst bøjet over en dåse tun og et glas kakao. Det skal føles frisk, energifyldt og gerne med lidt bid i, så jeg ikke sløver hen til eftermiddagen, som er en jobsøgendes peak-period.
Om eftermiddag slår virksomhederne og jobsites nemlig deres nye stillinger op. Omkring kl.15-16 sidder jeg derfor parat med en varm kop tempel te og noget crunch. Crunchen kan være hjemmebagte knækbrød, pebernødder eller måske en hjemmebagt bolle. Det skal være comfort food, mens jeg viser bisserne frem og løfter halen, i mine ansøgninger.
Det er også omkring det her tidspunkt, hvor vi i december måned får trukket gardinerne for sollyset og ikke længere kan se, om istapperne kommer susende mod os på gaden. Så det er nok smartest alligevel at blive indenfor. Jeg får nogle af mine bedste idéer i løbet af den blå time, fordi jeg rent kreativt peaker på det tidspunkt. Jeg elsker den blå time og min varme kop te.
Så kommer vi til aftensmaden og det er ingen hemmelighed, at Christian og jeg de sidste 3 år har gjort vores til at forsørge mange caféer og take-way steder på Vesterbro: Høeghs, Thai Away, Taco Shop, Chili Mili, Sticks & Sushi, Kokken & Karry, Gastronomia etc. Når man først kommer sent fra kontoret, er madkreativiteten borte og jeg magter ikke at slås med andre kontortrætte mennesker ved køledisken i Superbrugsen. MEN disse dage får jeg hygget igennem med madlavningen og det er faktisk lykkedes at skabe en form for kompromis mellem Christians forkærlighed for traditionel dansk mad og min for fisk, grøntsager og store smagsnuancer. I aftes f.eks fik jeg kombineret strimlet kylling, stegt på panden med stærk karry, mango chutney, lidt creme fraiche, salt og peber, til sidst vendt med kogt fuldkornspasta og ærter. YUM!
Aftensmåltidet skal forberede min mave på de kommende 7-8 timers faste, mens jeg sover, så det skal mætte godt, uden at slå mig omkuld. Det skal nære, uden at hidse maven op og det skal tilfredsstille alle smagsløgene, så jeg kan lægge mig under dynen nogle timer senere og glæde mig til næste dags jobsøgning, gode idéer og uventede muligheder.
Jeg kan ikke vælge mit yndlingsmåltid, for hvert måltid møder forskellige behov og formål.
Man kan jo ikke være en kreativ jobsøger på tørt brød og myseost, vel?
Abonner på:
Opslag (Atom)