torsdag den 24. juni 2010

Hvorfor mad er så fantastisk...

-af Anne-Sofie Hein
 

Perfekt titel til mit første blogindlæg!


Mad er vanvittig effektfuldt og et af mine yndlingsmottos er netop "intet problem er så stort, at det ikke kan kureres med den rette mad". Og det passer:

1. Når man skal fejre en uventet positiv overraskelse, er den bedste måde at fejre det på, med en lækker middag.
2. Når man er træt og kold, skal man spise noget nærende, varmt og velsmagende og føle energien strømme tilbage til musklerne og blodbanerne (eller...det er i hvert fald min oplevelse - en fysiologisk uddannet person vil muligvis tænke noget andet).
3. Når man er hyperaktiv og ikke kan finde ro, kan man enten vælge at bide i noget sprødt og stærkt og flyve videre eller spise noget tungt og varmt og falde ned på jorden igen.
4. Når man er stresset og alt trækker sig sammen og gør ondt, kan maven ikke bestemme sig for sin medicin, og så er det serious business, som skal adresseres LIGE NU!

Jeg bliver så ked af det, når jeg havner i 4.eren, for så kan jeg ikke nyde det bedste her i livet - mad. I aften kommer der for eksempel gode venner hjem i min lejlighed for at se fodbold. Det har været en travlt og hektisk dag, og jeg er helt uinspireret mht. hvilken mad jeg har lyst til og ikke mindst - hvilken mad jeg har lyst til at glæde mine venner med. Det er da topmålet af tristhed!

Til gengæld har jeg planlagt en tur til England i efteråret med nogle gode venner, hvor vi...jeg kan næsten ikke engang holde ud at tænke på det..skal spise på The Fat Duck!
Inspirationen kom selvfølgelig fra kåringen af verdens bedste restauranter. El Bulli er åbenbart ved at lukke ned og helt og aldeles umulig at få et bord i, på denne side af 2020. Noma var vi enige om var madens svar på en Von Trier-film: vi var ikke helt sikre på, at vi var kunsteriske og voksne nok. Men The Fat Duck?! Jaaaarmen altså! Så I måske ikke det DR2 program med Heston Blumenthal, hvor han skulle kreere den perfekte julemiddag? Unbelivable! Manden tog jo for pokker til Lapland for at malke en-eller-anden absurd bjergged, som havde levet i Bethlehem  på Jesus tid (jeg er tydeligvis heller ikke religion eller geografi uddannet, så bær over med mig - pointen var, at der blev satme gået til stålet!).

Jeg glæder mig helt ned i maven, som nu begynder at live helt op ved tanken...vi skal da have delikatesse pizzaer med Mad & Vin toppings! Mmmmm......