Cremet m/lidt sprødt

Som jobsøgende er man en del på Linkedin - i hvert fald hvis man er opmærksom på, hvordan 80% af alle stillinger bliver besat i dag.

Man holder øje med, hvem besøger ens profil og hvilke nye jobs ens kontakter får (for at undersøge, hvordan man evt. kan snige sig ind på deres gamle stilling). Det er meget tæt på en dating-situation, som jeg før har beskrevet. Proaktivt og hvis man ikke er forsigtig: stalkende.

I dag faldt jeg over en gammel besked, som en kontakt i mit Linkedin netværk havde skrevet til mig for et års tid siden. Han skrev blandt andet "bliv ved med at skrive om mad, det gør verden glad".

Og så blev jeg lidt blød i knæene, for mad er jo min store kærlighed. Hvilken kategori er f.eks. den mest besøgte på Pinterest? Selvfølgelig Food & Drink (som i min ensporethed altid bliver til Food & Wine).

Så her er lidt fra mig til jer i kategorien "ARGHHHH! Hvad skal vi have til aftensmad??!!"

Jeg er velsignet med et af Danmarks mest grøntsagsfornægtende mennesker i min husstand. Derfor prøver jeg altid at få sneget de obligatoriske 6 stykker grøntsager og frugt ind i weekendmorgenmaden og aftensmaden. Jeg er sikker på, at hans arbejdsplads på bedste vis forsøger at klare en del af dem til frokosten, men en buffet er jo i sagens natur frit valg. 

Derfor har jeg blandt andet sjusset mig frem til denne opskrift, som jeg håber, at I kan lide. Jeg beklager de manglende mål, men det er som sagt en frem-sjusning.

Fuldkorsspaghetti med grillet peberfrugtsauce og verdens bedste salami

(tilberedning cirka 30 minutter, alt inklusiv)

Fuldkornsspaghetti - mængde efter sult

En pose med røde snack peberfrugter

3-4 dl creme fraiche 18%

Et splash hot sauce

2 fed hvidløg

Salt & peber

Aalbæk Bresaola salami med wasabi/ingefær (fås bla. i Super Brugsen)

Evt. lidt frisk basilikum

Tænd ovnen på 200 grader

Vask peberfrugterne, læg dem på bagepladen og drisl lidt rapsolie over dem

Bag dem i ovnen til de sortner let på den ene side, hvorefter du vender dem og lader dem sorte let på den anden side.

Tag dem ud af ovnen, læg dem i en frysepose og luk posen. Lad dem ligge i 10 minutters tid

Imens sætter du vand over til spaghettien

(Kender I forresten allesammen tricket med at twiste spaghettierne og give slip i gryden? På den måde glider de allesammen lige hurtigt ned i det kogende vand, uden I skal stå med en gaffel og kæmpe med dem-tak, Jamie Oliver!)

Når peberfrugterne har ligget i posen i ca 10 minutter, tager du dem ud og fjerner skindet og kernerne indeni. Det er lidt messy, men det hele værd.

Læg peberfrugterne op i en blender med cirka 3-4 dl creme fraiche (smag dig frem) og de øvrige ingredienser. Blend til det har en ensartet konsistens og smag til.

Hæld saucen op i en gryde og hold den varm

Skær et passende (til du skammer dig) stykke af bresaola salamien og skær det i små terninger, som ristes på en pande.

Dræn vandet fra spaghettien og vend det i saucen. Sørg for at saucen dækker godt - nobody likes dry pasta!

Drys med bresaola salamien og lidt frisk basilikum

Vollerslev Kommunikation, goddag?

Jeg burde starte min egen virksomhed - det tænker jeg nogen gange. Mest af alt fordi...så kunne jeg kaste mig over opgaver, som absolut ingen fællesnævner har, andet end at jeg er utrolig god til dem og elsker at fuldføre dem. Det er ikke nødvendigvis sådan, at en virksomhed sammensætter en stilling nemlig.

Lad mig give et eksempel:

I forrige uge opsøgte jeg en lille kagebutik. Jeg ELSKER denne butik, og ikke kun fordi jeg er et madøre. Alt ved den fungerer og den røde tråd er så tydelig, at en perfektionist som mig slapper helt af, når jeg besøger den.

Men det var ikke gået min næse forbi, at stedets eksterne kommunikation haltede lidt og jeg begyndte at blive nervøs for, om mit yndlingssted passede godt nok på sig selv. Så jeg skrev en mail til indehaveren og fortalte om lidt idéer jeg havde til stedets eksterne kommunikation. Indehaveren ville meget gerne mødes med mig, så det gjorde vi.
Vi talte sammen i halvanden time, hvor jeg hørte om deres voldsomt spændende fremtidsplaner, udfordringerne og alt det som man så gerne ville, men ikke havde tid til. Efter mødet sendte jeg derfor:

En social media plan

En idé til sponsorat

En tekst til en advertorial i forbindelse med sponsoratet

- og jeg elskede at lave de ting! Signaturen på mailen var "Vollerslev kommunikation", som jeg ikke nødvendigvis helt ved, hvem er.  

Ligeledes fik jeg to andre idéer, som involverede kommunikationsrådgivning og medieindkøb til restaurationsbranchen, så dem har jeg idé-oplæg på, til de pågældende virksomheder. 

Når seje kvinder, som de to her, kan - kan jeg vel også?

Signe Wenneberg

Marie Jeng

Og netop nu har jeg set i Børsen, at et unavngiven forlag (ok....Aller Media) leder efter komplementære udviklingsmuligheder, for at modstå presset på deres print medier.
Nu ved jeg da, hvad jeg skal lave de næste par dage - udtænke snedige idéer og sende dem af sted, rundt om hjørnet og over vandet.

Det der fremtid lyder egenlig meget spændende...

En spændende nyhed fra Shanghai...

Efter 12 dage i komplet dvale på Bali, besluttede vi os for at prøve at komme op i noget, der lignede et menneskeligt tempo igen. Vi bookede derfor en riverrafting tur og det samme havde en amerikansk kvinde, Lisa, og hendes datter Kiley på Hanging Gardens resortet besluttet sig for den dag. Vi klikkede med det samme og udvekslede livshistorier og politiske syspunkter i light versionen og kastede os ned i bådene for at blive kastet godt rundt.

Efter turen ned ad vandfaldene sad vi og fik lidt frokost, mens vi fik varmen. Mad får folk til at snakke og jeg faldt i snak med  Kiley. Hun spurgte mig, hvad jeg arbejdede med i Danmark og jeg fortalte, at jeg gennem flere år havde arbejdet med kommunikation og markedsføring, men at jeg havde sagt mit job op for at ryste posen og finde ud af, hvilken retning min videre karriere skulle tage. Og så havde jeg jo en drøm om at arbejde mig hen imod at blive madanmelder. Og her lyste 20 årige Kiley så op i et kæmpe smil og begyndte at tale meget hurtigt. Så sent som dagen før havde hun nemlig siddet og talt med sin mor om, at hun drømte om at blive madanmelder, så hun kunne få afløb for sin store passion: mad!

Min mands gode ven Alun Biggart, som er en meget stor tilhænger af The Secret tanketangen og tanken om, at dét man fokuserer på, tiltrækker man, ville nok ikke blive overrasket over denne historie, og det gjorde jeg egentlig heller ikke selv. Når man har så god tid og så meget overskud, som man har efter 12 dage i 33 grader med sin elskede mand, så fokuserer hjernen udelukkende på de ting, som man elsker og drømmer om, og så sker det, at tilfældet slår ned. Kiley og jeg havde en længere snak om mad, om blogging og om drømme. Jeg havde på fornemmelsen, at nogen lige havde prikket mig på skulderen og sagt ”Hvad sagde jeg?”.

Så jeg gik og grublede lidt over tilfældet og efter en utrolig tiltrængt lur efter morgenmaden, skrev jeg en mail til Kiley. Jeg skrev til hende, at det stod hende frit for at sige nej tak, men at jeg meget gerne ville dele min blog med hende, hvis hun ville prøve sin drøm af. Hun svarede hurtigt tilbage, at hun var på, og at vi skulle snakkes ved, når vi begge var hjemme i vante omgivelser.

Jeg håbede virkelig, da jeg kom hjem, at hun stadig kunne huske mig og vores snak, for jeg havde en rigtig god fornemmelse med hende og hendes passion for de samme ting, som jeg brænder for. En 20 årig amerikansk  pige, som har kvindemod nok til at flytte til Shanghai og studere, blive spyttet på dagligt (fordi det gør man åbenbart meget i Shanghai?) og være væk fra hele sin families (og Thanksgiving mad!) - hun har min stemme.

Så her kommer det rigtig fede: næste weekend skal Kiley deltage i kokketime i Shanghai, som er ledet af Jean Georges. Bagefter vil han lave en 3 retters menu til deltagerne. Hvis du ikke kender ham, kommer der lidt info her: han har 15 restauranter over hele verden, heriblandt en 3-stjernet og to 1-stjernede, skrevet 3 bøger, og jeg er ved at dø af misundelse!

Efter Kiley har været igennem denne fabelagtige dag, vil hun skrive et blogindlæg om oplevelsen og sende det til mig. Jeg vil så lægge det herop, så I alle kan læse det. Très cool, n’est-ce pas?

Hvis det går godt har jeg en bunke idéer til at udvide Kiley’s og mit samarbejde, men det vender jeg frygteligt tilbage med, hvis alt går godtJ

Jeg glæder mig sindssygt meget til at høre om den franske kok på besøg hos den amerikanske kvinde i Shanghai! 

Dream a little dream of me

-af Anne-Sofie Hein
Hvad gør man med drømmene?

Hvad er din store drøm at have som arbejde og tjene virkelig gode penge på? Mange af de mennesker, som jeg kender, er ikke meget for at indrømme svaret, for det er tit og ofte et job, som man ikke umiddelbart vil have mulighed for at tjene gode penge på. Hvis man skal have mulighed for at kunne leve af sin gode drøm, hænger det tit sådan sammen, at man skal være mere end gennemsnitlig god til det, og hvis man drømmer om at blive operasangerinde, siger man også indirekte, at man har potentialet til at blive Verdens Bedste, og det er danskerne ikke vanvittig åbne overfor.
Derudover: hvor mange af os, som sidder på kontorstolen lige nu, kan helt ærlig sige, at vi ville kunne komme på podiet, hvis der var en konkurrence i, let's say, verdens bedste medieplanlægning? Det er lidt nemmere og sikrere at gøre vores kompetencer til vores karriere i stedet for vores drømme.

Men hvis man har en drøm om at være skribent (ikke journalist og ikke forfatter - skribent), skal man ikke kun være jeg-hygger-mig-lidt-med-noget-bloggeri-og-et-par-bøger-som-alle-nået-til-side-42. Nej, så skal man være smæk på skillingen fantastisk. Man skal skrive, så andre læser ens ord og føler noget. Man skal kunne hoppe op på skulderen af læseren og ae dem på kinden, slå dem i baghovedet eller kilde dem i nakken. Og hvor mange kan det? Jeg kender kun til en håndfuld i Danmark og mange af dem er endda stukket af fra det, som jeg synes, at de gør så eminent.

Mette Holbæk er en af dem. Hun skrev for mange år siden for Woman. Dengang det var et godt magasin. Hun skrev artikler om at være kvinde og hun gjorde det så sårbart og præcist, at hun op til flere gange har siddet på min skulder og masseret mine følelser. Senere var hun med til at starte Nova magasinet op, som desværre ikke fik en lang levetid. Det var en magasin, som indeholdte alt det, som manglede. Dybdegående artikler om det, som foregår under overfladen, komplet renset for ligegyldig glitter journalistik, uden det nogensinde blev kvalmt og rundkreds-lilla. Jeg savner Mette Holbæks ord. Hun arbejder i dag som konsulent.

Camilla Stockholm er en anden. Man kan mene, hvad man vil om dialog bøgerne med Maise Njor (og jeg mener en del), men hendes ord rammer mig altid. Jeg skrev engang til hende, efter at have læst Cykelstyrt bogen, men det skal vi ikke komme nærmere ind på. Jeg kommer nogen gange til at tro, at jeg kender nogen, uden at de ved det, hvis de skriver rigtig godt. Hun arbejder nu på Politikens kulturredaktion, men jeg ville så gerne se hende noget mere som forfatter. Jeg tror, at hun kunne give en del tavlesvampe baghjul på reolen.

Jeg tror ikke, at hverken at Camilla Stockmann eller Mette Holbæk er millionærer og jeg tror også, at de har været i tvivl om vejen til karrieren undervejs. Men de har holdt fast i ordene og den klikkende lyd på tastaturet, som en skribent elsker, når den følges med en varm kop kaffe og en virkelig god idé. De har fulgt deres drøm og lever af den, på hver deres måde.

Så lad os nu sige, at man drømte om at kunne leve af ordene, kombineret med fantasien, kreativiteten, kollegaerne og markedsføringen - hvordan kombinerer man det med en telefonsamtale lige om et øjeblik med en mand, som måske tilbyder en et fastbetalt job, hvor man skal skrive ord i et excel ark? Kan man tale store drømme med en rekrutteringskonsulent? Ja, jeg ved godt, at der er en risiko for, at han læser disse ord og tænker, at jeg nok ikke er hans kandidat alligevel, men så har vi begge været ærlige.

Gid jeg kunne ringe til Mette og Camilla...