Masser af mad

Christian og jeg har lavet en regel, som vi holder indtil videre: vi skal prøve at spise noget nyt hver dag og vi skal lære noget nyt om New York hver dag.

Vi bor stadig på hotellet og bliver her, indtil vores lejlighed er færdig. Derfor kan vi ikke selv lave mad, pånær morgenmad, som efterhånden er en fast og velkørende rutine, bestående af græsk yoghurt, økologisk musli og små kernefri vinduer til mig og corn flakes med mælk til Christian. Jeg havde egentlig fundet skyr, som jeg er vant til at spise hver morgen, i et økologisk supermarked på 8th avenue, men det var en mystisk over-Atlanten-slags, som godt nok havde den rigtige tekstur, men smagte lidt af....hø?

Frokost består for Christians vedkommende af mad fra firmaets egen sandwich/varm ret café, som man selv køber hver dag. For mit vedkommende består det af en bland-selv salat eller sandwich fra et af stederme omkring Central Park, hvorefter jeg går ned i parken og hygger mig med min mad på en bænk, sammen med parkens sjove mennesker. Forleden satte f.eks en smaskende japaner sig ved siden af mig (så flytter man sig pænt hurtigt), den anden dag to kvinder, som havde sat et falsk møde op i deres kalendre, så de kunne dissekere diverse dates og i dag en kronisk selfie-tagende-dame.

I fredags stod der pludseilg en smuk række food carts på Broadway med alverdens lækre mad, så jeg valgte en marokkansk kyllingeret med cous cous, som smagte helt afsindigt godt! Jeg nåede lige at tænke "Hmmm, mad fra en blikspand af en vogn, midt i New York....kommer jeg til at løbe hjem til hotellet bagefter?", men tanken forsvandt hurtigt igen - det var tydeligt, at folk var vant til at købe fra vognene og at hygiejnen var i orden. Sippe-Fie gav sig...

Damen foran mig så faktisk endnu mere sippet ud end mig...

Cous cous, kylling, stærk marokansk sauce og den allestedsværende kale=grøntkål

Aftensmaden er til gengæld næsten hver aften noget nyt. Vi har blandt andet været på et deli-lignende pizzaria med enorme pizza slizes, et lækkert sted i TriBeCa med kale/grøntkål på ALT (grøntkål er af en eller anden grund kæmpe stort herovre), en hyggelig italiensk familierestaurant osv. I går var jeg overskudshustru, og da Christian kom hjem, foreslog jeg, at vi gik ned på Hooters, som jeg havde set lå tæt på hotellet, fordi jeg var så nysgerrig efter, hvordan konceptet egentlig tog sig ud.
Efter at have kigget mistroisk på mig i et par minutter og spurgt, hvad der lå bag forslaget, luntede vi ned til en undseeligt udseende trappe, som førte op til Hooters.

Værtinden slog et kæmpe smil op, da vi kom ind og bød os velkommen. Christian slog et lige så stort smil op, da han kiggede sig omkring. Alle servitricerne er iklædt bittesmå orange hotpants....og hotpants er en overdrivelse - de opfyldte dårligt nok mindstekravet om at dække ballerne....og en stramtsidende hvid v-halset t-shirt. Men her er, hvad jeg virkelig var overrasket over (og ja, jeg burde nok skamme mig): alle pigerne var utrolig kønne og super serviceminded og glemte ikke noget af vores bestilling. Jeg er rimelig sikker på, at de mandlige gæster (og dem var der en del af) ville have tilgivet dem en del, men jeg synes trods alt, at indpakning og indhold skal stemme overens.
Menu kortet var klassisk amerikansk og det samme var indretningen: tosset mange fjernsyn overalt og Cindy Lauper's Girls just wanna have fun i højtalerne. Jeg var vildt godt underholdt! Maden var so-and-so, men oplevelsen til topkarakter.

Luigi's Pizzaria, 936 8th Ave - tell 'em Mario sent you...

Udsigten fra det udendørs bord på Tiny's 135 W Broadway

Min ret: kulmule med "tomato, fava been, baby carrot, papaya lime puree, passion fruit salad, toated pinenuts"

Christian's ret: "Grilled hanger steak, creamed swiss chard, crunchy potatos, blue cheese butter"

Italiano hygge på Bocca di Bacco, 828 9th Ave

Original Hooters, 211 W 56th street

Se, hvor glad han ser ud...og se så servitricen i baggrunden

Således med fyldte maver og små smil, tog vi hjem igen og gentog vores løfte til hinanden:Ikke spise french fries for tit og altid prøve noget nyt, når man kan.

Cremet m/lidt sprødt

Som jobsøgende er man en del på Linkedin - i hvert fald hvis man er opmærksom på, hvordan 80% af alle stillinger bliver besat i dag.

Man holder øje med, hvem besøger ens profil og hvilke nye jobs ens kontakter får (for at undersøge, hvordan man evt. kan snige sig ind på deres gamle stilling). Det er meget tæt på en dating-situation, som jeg før har beskrevet. Proaktivt og hvis man ikke er forsigtig: stalkende.

I dag faldt jeg over en gammel besked, som en kontakt i mit Linkedin netværk havde skrevet til mig for et års tid siden. Han skrev blandt andet "bliv ved med at skrive om mad, det gør verden glad".

Og så blev jeg lidt blød i knæene, for mad er jo min store kærlighed. Hvilken kategori er f.eks. den mest besøgte på Pinterest? Selvfølgelig Food & Drink (som i min ensporethed altid bliver til Food & Wine).

Så her er lidt fra mig til jer i kategorien "ARGHHHH! Hvad skal vi have til aftensmad??!!"

Jeg er velsignet med et af Danmarks mest grøntsagsfornægtende mennesker i min husstand. Derfor prøver jeg altid at få sneget de obligatoriske 6 stykker grøntsager og frugt ind i weekendmorgenmaden og aftensmaden. Jeg er sikker på, at hans arbejdsplads på bedste vis forsøger at klare en del af dem til frokosten, men en buffet er jo i sagens natur frit valg. 

Derfor har jeg blandt andet sjusset mig frem til denne opskrift, som jeg håber, at I kan lide. Jeg beklager de manglende mål, men det er som sagt en frem-sjusning.

Fuldkorsspaghetti med grillet peberfrugtsauce og verdens bedste salami

(tilberedning cirka 30 minutter, alt inklusiv)

Fuldkornsspaghetti - mængde efter sult

En pose med røde snack peberfrugter

3-4 dl creme fraiche 18%

Et splash hot sauce

2 fed hvidløg

Salt & peber

Aalbæk Bresaola salami med wasabi/ingefær (fås bla. i Super Brugsen)

Evt. lidt frisk basilikum

Tænd ovnen på 200 grader

Vask peberfrugterne, læg dem på bagepladen og drisl lidt rapsolie over dem

Bag dem i ovnen til de sortner let på den ene side, hvorefter du vender dem og lader dem sorte let på den anden side.

Tag dem ud af ovnen, læg dem i en frysepose og luk posen. Lad dem ligge i 10 minutters tid

Imens sætter du vand over til spaghettien

(Kender I forresten allesammen tricket med at twiste spaghettierne og give slip i gryden? På den måde glider de allesammen lige hurtigt ned i det kogende vand, uden I skal stå med en gaffel og kæmpe med dem-tak, Jamie Oliver!)

Når peberfrugterne har ligget i posen i ca 10 minutter, tager du dem ud og fjerner skindet og kernerne indeni. Det er lidt messy, men det hele værd.

Læg peberfrugterne op i en blender med cirka 3-4 dl creme fraiche (smag dig frem) og de øvrige ingredienser. Blend til det har en ensartet konsistens og smag til.

Hæld saucen op i en gryde og hold den varm

Skær et passende (til du skammer dig) stykke af bresaola salamien og skær det i små terninger, som ristes på en pande.

Dræn vandet fra spaghettien og vend det i saucen. Sørg for at saucen dækker godt - nobody likes dry pasta!

Drys med bresaola salamien og lidt frisk basilikum

Vollerslev Kommunikation, goddag?

Jeg burde starte min egen virksomhed - det tænker jeg nogen gange. Mest af alt fordi...så kunne jeg kaste mig over opgaver, som absolut ingen fællesnævner har, andet end at jeg er utrolig god til dem og elsker at fuldføre dem. Det er ikke nødvendigvis sådan, at en virksomhed sammensætter en stilling nemlig.

Lad mig give et eksempel:

I forrige uge opsøgte jeg en lille kagebutik. Jeg ELSKER denne butik, og ikke kun fordi jeg er et madøre. Alt ved den fungerer og den røde tråd er så tydelig, at en perfektionist som mig slapper helt af, når jeg besøger den.

Men det var ikke gået min næse forbi, at stedets eksterne kommunikation haltede lidt og jeg begyndte at blive nervøs for, om mit yndlingssted passede godt nok på sig selv. Så jeg skrev en mail til indehaveren og fortalte om lidt idéer jeg havde til stedets eksterne kommunikation. Indehaveren ville meget gerne mødes med mig, så det gjorde vi.
Vi talte sammen i halvanden time, hvor jeg hørte om deres voldsomt spændende fremtidsplaner, udfordringerne og alt det som man så gerne ville, men ikke havde tid til. Efter mødet sendte jeg derfor:

En social media plan

En idé til sponsorat

En tekst til en advertorial i forbindelse med sponsoratet

- og jeg elskede at lave de ting! Signaturen på mailen var "Vollerslev kommunikation", som jeg ikke nødvendigvis helt ved, hvem er.  

Ligeledes fik jeg to andre idéer, som involverede kommunikationsrådgivning og medieindkøb til restaurationsbranchen, så dem har jeg idé-oplæg på, til de pågældende virksomheder. 

Når seje kvinder, som de to her, kan - kan jeg vel også?

Signe Wenneberg

Marie Jeng

Og netop nu har jeg set i Børsen, at et unavngiven forlag (ok....Aller Media) leder efter komplementære udviklingsmuligheder, for at modstå presset på deres print medier.
Nu ved jeg da, hvad jeg skal lave de næste par dage - udtænke snedige idéer og sende dem af sted, rundt om hjørnet og over vandet.

Det der fremtid lyder egenlig meget spændende...

XXX - Food Porn

Første gang jeg stødte på begrebet food porn var i skuespilleren Neil Patrick Harris', aka Barney Stinson, tweets. Hans størrelse taget i betragtning er det egentlig utroligt, at han kan spise så meget lækker mad, men det kan han! Hver gang han er ude med sin umanerlig pæne mand, er han så hensynsløs, at han poster billeder af den mad, han spiser. Heldigvis er han ikke den store fotograf, så smerten er til at bære.

"Dinner last night in Florence. Sweet heaven, the pizza here is superb"

Skuespilleren har på nuværende tidspunkt taget konsekvensen af sin mad-passion: han har oprettet en Twitter profil, som er dedikeret til food porn (@NPHFoodPorn). Han har min stemme...og follow.

Jeg blev nysgerrig og prøvede at google mig frem til food porn begrebets oprindelse...og det er der delte meninger om. Definitionen er dog:

Food porn is a glamourised spectacular visual presentation of cooking or eating in advertisements, infomercials, cooking shows or other visual media, foods boasting a high fat and calorie content, exotic dishes that arouse a desire to eat or the glorification of food as a substitute for sex. Food porn often takes the form of food photography and styling that presents food provocatively, in a similar way to glamour photography or pornographic photography/Wikipedia

Okay...så definitionen på food porn, i følge Wikipedia, - er, at det er MÅDEN, hvorpå maden bliver vist, som er pornografisk, i dets provokerende og sex-substituerende form. Det findes der desværre nogle rimelig skræmmende eksempler på, som jeg ikke vil udsætte jer for. Men lad os bare sige, at jeg ikke ser klementiner på helt den samme måde længere. 

Hvem startede så med at pornoficere den uskyldige mad? Wikipedia giver følgende eksempler:

1. Jim Lahey brugte det i forbindelse med promoveringen af sit bageri, Sullivan Street Bakery & co 

Restaurant. 

- Bevares, manden er da nydelig på sin hjemmeside, og han binder an med lidt "Get a loaf" (er det overhovedet frækt?), men personlig kan jeg ikke se skyggen af food porn på hans hjemmeside.

2. Nigella Lawson 

- Kvinden som kan få en æggeblomme til at se sexet ud og en køkkenmaskine til at lyde som en orgasme. Hér vil jeg give Wikipedia ret! 

NIgella Lawson - som pasta bør spises

Og så mit eget personlige eksempel: 

3. Paul Cunningham

- Hans kogebog er ikke kun spækket med lækre opskrifter og smukke fotos af samme. Han krydrer det med lidt...inspirationsfotos, om du vil: 

Fra Paul Cunningham "Incognito Royal"

Jeg har nok tabt halvdelen af læserne på nuværende tidspunkt med ovenstående billede, men prøv at scrolle ned, så I ikke kan se damen med blæksprutten og koncentrer jer...

Så er der food porn hjemmesiderne:

www.foodporndaily.com - fantastisk hjemmesidenavn! Vælg mellem sequential og random og vælt dig i dryppende, skinnende, sivende fotos af mad. Hjemmesiden har endda samlet de bedste fotos og opskrifter og udgivet en kogebog ved navn "Food Porn Daily - The Cookbook". 

www.foodporn.net - med undertitlen "if we don't make you hungry, no one will". En hjemmeside som er dedikeret til billederne af mad. Ingen opskrifter, ingen snak. Hardcore porn

www.skinnygourmet.blogspot.com - lad mig starte med at sige: allerede ved navnet på siden, stod jeg af. Det bliver ikke meget bedre i indholdet: en forsker-værdig dissekering af begrebet food porn. Og jeg citerer: 

If we break down a photograph of food as a cultural object, we can better analyze how each of its constituent parts contributes to the final sensation of some photos being more or less "food porny." When we observe a photograph of food, the food object itself may evoke somewhat pornographic imagery, as with dripping sauces or phallic foods. Furthermore, a particularly elaborate or exotic presentation of the food may also draw on pornographic sensibilities.

BESKIDTE profiteroles! Foto: Rick Poon

Så fik vi ligesom drevet alt det sjove ud af food porn.

Og fordi det er min blog, kommer her min definition:

Food porn er:

- at ligge i sin seng og læse kogebøger som aftenlæsning

- at være lækkersulten og blive tilfredsstillet under Food & Drink på Pinterest

- at snige sin iPhone op af tasken og tage billeder af ens mad, når man er sikker på, at ingen ser det, fordi man gerne vil genopleve oplevelsen senere

- at stoppe op i 8 sekunder og beundre en helt perfekt avocado, når man har skåret den igennem

- at holde ægte kaviar i munden uden at tygge, fordi det bare føles SÅ godt

- at holde weekend på sofaen med Masterchef Danmark

- at læse op på Mira Arkins mad blog, inden man læser op på politiken.dk

Food porn er et sjovt begreb og skal ikke tages så seriøst. Det er illustreret passion for mad, og dét kan man kun elske! 

Social Media har fået passionen ud af busken og ind på skærmen, så vi kan dele perversiteterne.  Let's indulge...

Foto: Serenity Cupcakes

Foto: www.yourownchef.co.uk

Foto: Peter Borring for Louisa Lorang

Foto: Mira Arkin

Italiensk menu - fra Supermarco til dig

Her kommer en komplet italiensk menu, som giver dig en undskyldning for at besøge:
Supermarco
Fiskerihavnsgade 3
København SV

-lad dig ikke forskrække af adressen - det er faktisk relativt nemt at finde og du kan gå fra Dybølsbro station. Hvis du har de flade sko på.

Men tilbage til det vigtigste: maden! Og jeg er en sørgelig udgave af en madblogger, for jeg når jo aldrig at tage billeder af maden, før jeg må spise den. I må tage mit ord for det: det er også meget pæn mad.


Supermarco er leveringsdygtige i den LÆKRESTE bøffelmozzarella i deres delikatesseafdeling. Og tillad mig i den forbindelse at understrege det autentisk lækre i at have ekspedienter, der taler italiensk-dansk til en. Mmmm!

- bøflen, ikke ekspedienterne

Insalata Caprese - En let forret eller sidedish til hovedretten
1 bøffelmozzarella rækker cirka til 3 personer (Supermarco delikatesse afdeling)
De bedste tomater, du kan finde - kryddertomater eller lignende. Hvis stilken sidder på og de er økologiske, plejer det at være en god start. Antal efter smag. I skiver.
Frisk basilikum. Småthakket.
Olivenolie, balsamico eddike dryppes over salaten
-og hvis du er en rigtig frækkert (eller hvis du har meget kødædende gæster): bresaola revet i stykker og strøet over salaten. Prøv Supermarcos delikatesse udgave.

Cannelloni ricotta e spinaci

3 personer
En æske med cannelloni rør - du skal cirka bruge 12-15 stk. til 3 personer (Supermarco).
1 pose med frossen hakket spinat
250 ricotta
Lidt revet parmasanost (Supermarco)
salt & peber & revet muskatnød

1 stort glas sugo della casa (Supermarco)
Mozarella ost & parmasan ost (Supermarco)

Tø spinaten op i en gryde ved svag varme. Hæld den op i en si og pres væden væk. Hæld lidt olie i gryden og spinaten tilbage.
Krydr med salt, peber og muskatnød.
Tilsæt ricottaen og lidt parmasanost. Hvis blandingen bliver for tør, tilsæt et lille skvæt mælk. Blandingen må endelig ikke blive våd. Smag igen til med salt og peber og muskatnød.
Lad blandingen køle af.

Fyld spinatblandingen ned i en frysepose og klip et hjørne af posen. Tag et rør af gangen og sæt det på højkant på et spækbræt, før hullet i fryseposen lidt ned i røret og pres spinatblandingen ud. Sørg for, at der ikke kommer lufthuller ind i rørene og fyld dem helt ud.

I et fad hældes en smule sugo della casa ud i bunden, så det næsten dækker bunden.
Læg de fyldte rør ovenpå tomatsaucen. Afslut med resten af saucen og drys de to slags oste ovenpå.

Bag cannellonierne i 30 minutter ved 200 grader.

Tiramisu - tyvstjålet fra Cofoco med en del ændringer

Øhh....altså i princippet er der vel til 4 personer.

8 pasteuriserede æggeblommer
175 g sukker
250 gram mascarpone
2,5 dl piskefløde
1 stor kop espresso kaffe
8 cl marsala (Supermarco - en lille flaske)
125 gram savoiardi kager (Supermarco)
Små hakkede stykker god mørk chokolade
 - jeg har i det ovenstående doblet cremen op i forhold til kagerne, for let's face it - det er cremen, som bærer desserten, ikke kagerne.

Pisk først æggeblommerne med sukkeret til det er hvidt og fluffy. Tilsæt mascarponen og pisk til det er cremet og ensartet. Pisk piskefløden i en separat skål til piskerisene lige akkurat begynder at trække spor. Fold flødeskummet i mascarponecremen.
Hæld en smule af cremen i bunden af et fad, så det lige dækker bunden. Hvis du er i tvivl om størrelsen på fadet, så læg 8 kager ved siden af hinanden for at finde størrelsen. Der kommer 2 lag à 8 kager.

Bland den afkølede stærke kaffe med marsalaen i en flad skål og dyp savoiardierne i blandingen, sådan lidt hurtigt side-side-side-side-op. De suger vanvittig hurtigt, vanvittig meget og går i stykker. Læg første lag ovenpå cremen.

Læg et lag creme ovenpå kagerne og drys med chokoladen.
Læg endnu et lag dyppede savoiardi kager og slut af med et lag creme.

Drys et lag stærk kakaopulver øverst og sæt på køl i mimimum 4 timer.

Her er et lille tip, helt gratis: vitawrap ovenpå creme med kakao? Ikke den bedste idé, hvis du har fyldt fadet helt op til kanten. Grådigt stads, det vitawrap!

Men hooooold nu op, en god tiramisu!

Bon Appétit!

Blogsammenføring

-af Anne-Sofie Hein
Jeg har en tilståelse: jeg har skrevet på to blogs på samme tid. Jeg elsker begge meget højt, men der er efterhånden tegn på, at de burde smelte sammen. Mere om det senere...

Det er egentlig tankevækkende, at en blog om jobsøgning føltes uforenelig med en blog om min hobby. Jeg tænkte dog, at min blog om jobsøgning burde være saglig og konkret, hvor jeg kunne baske lidt mere med ordene i hobby bloggen. Lige indtil en veninde gjorde mig opmærksom på, at jeg ikke baskede nok i min blog om jobsøgning. Hun savnede at kunne se mig i ordene.
Herudover har der i den sidste uge været en del korrespondance frem og tilbage om jobs, som på mange måder drejer sig om mad.

Derfor kommer der nu om lidt 3 indlæg til hygge-læsningen - alle om mad ("Hvorfor mad er så fantastisk", "Madøre" og "Thanks-no-so-giving".

Og for at spinde tråden mellem dem yderligere: i dag udnyttede jeg den bidende kulde og den helt fænomenale søvn, som udspringer af de seneste 2 måneders energi-opladning og komplette mangel på stress i mit liv.
Jeg er ellers ikke en fan af gammeldags dansk mad, men i dag gjorde jeg en undtagelse, fordi min store kærlighed arbejder hårdt og fordi han er min trofaste støtte i alle mine jobovervejelser. Jeg lavede wienerschnitzel. Med brasede kartofler, citron, peberrod, kapers og ærter. Og jeg satte ketchup på bordet af mig selv. DET er kærlighed!

PS. Perchs hvid tempel te er god efter sådan en omgang dansk mad, bare lige for at minde dig selv om, at du stadig er ung. Og lækker.

2 pers.

2 kalveschnitzler, størrelse afhængig af appetit og dine pander
1 æg
God rasp (ikke den der pose til 5 kroner - det er høvlspåner)+salt+peber+den hemmelige ingrediens (nu knap så hemmelig): en knivspids hønsebouillon pulver
Smør og olie til du skammer dig

2 citronskiver
2 tsk peberrod
2 tsk kapers
evt. 2 ansjosfileter, hvis du magter lugten

Kartofler
Ærter

Kog kartoflerne til de er møre, hæld vandet fra og lad kartoflerne kølne lidt af ved at skære dem i halve eller kvarte, afhængig af størrelse.

Tag kødet ud af køleskabet, så det ikke er helt koldt, når du arbejder med det.
Bland imens rasp, salt, peber og hønsebouillonpulver i en dyb tallerken
Pisk ægget sammen i en anden dyb tallerken.

Læg hver schnitzel mellem 2 stykker vitawrap og bank dem tyndere med en bagerulle. De skal ende på cirka 1 cm tykkelse, men det er en smagssag. Personligt kan jeg godt lide dem lidt tyndere.

Dyb herefter schnitzlerne en efter en i først det sammenpiskede æg og bagefter rasp blandingen. Det er ikke særlig kønt eller praktisk, for det sviner en del. Læg herefter kødet på en tallerken, klap lidt ekstra rasp blanding i kødet og lad kødet stå for at trække æg og rasp til sig, i cirka 5 minutter.

Varm en pande op til en lidt over middel varme og lad smøret bruse af. Steg herefter kødet i en blanding af smør og olie, cirka 3-4 minutter på hver side. Pas på at pandevarmen hverken er for høj, så raspen sortner før kødet er færdigstegt eller for lav, så raspen bliver blød.

Når kødet er færdigt, lægges det i et varm fad med sølvpapir over, i nærheden af varmen, mens kartoflerne vendes på panden og får lidt farve og ærterne koges.

På med den lille hat af citronskive+kapers+peberrod+ansjos på kødet og server kartofler og ærter til.

Hvorfor mad er så fantastisk...

-af Anne-Sofie Hein
 

Perfekt titel til mit første blogindlæg!

Mad er vanvittig effektfuldt og et af mine yndlingsmottos er netop "intet problem er så stort, at det ikke kan kureres med den rette mad". Og det passer:

1. Når man skal fejre en uventet positiv overraskelse, er den bedste måde at fejre det på, med en lækker middag.
2. Når man er træt og kold, skal man spise noget nærende, varmt og velsmagende og føle energien strømme tilbage til musklerne og blodbanerne (eller...det er i hvert fald min oplevelse - en fysiologisk uddannet person vil muligvis tænke noget andet).
3. Når man er hyperaktiv og ikke kan finde ro, kan man enten vælge at bide i noget sprødt og stærkt og flyve videre eller spise noget tungt og varmt og falde ned på jorden igen.
4. Når man er stresset og alt trækker sig sammen og gør ondt, kan maven ikke bestemme sig for sin medicin, og så er det serious business, som skal adresseres LIGE NU!

Jeg bliver så ked af det, når jeg havner i 4.eren, for så kan jeg ikke nyde det bedste her i livet - mad. I aften kommer der for eksempel gode venner hjem i min lejlighed for at se fodbold. Det har været en travlt og hektisk dag, og jeg er helt uinspireret mht. hvilken mad jeg har lyst til og ikke mindst - hvilken mad jeg har lyst til at glæde mine venner med. Det er da topmålet af tristhed!

Til gengæld har jeg planlagt en tur til England i efteråret med nogle gode venner, hvor vi...jeg kan næsten ikke engang holde ud at tænke på det..skal spise på The Fat Duck!
Inspirationen kom selvfølgelig fra kåringen af verdens bedste restauranter. El Bulli er åbenbart ved at lukke ned og helt og aldeles umulig at få et bord i, på denne side af 2020. Noma var vi enige om var madens svar på en Von Trier-film: vi var ikke helt sikre på, at vi var kunsteriske og voksne nok. Men The Fat Duck?! Jaaaarmen altså! Så I måske ikke det DR2 program med Heston Blumenthal, hvor han skulle kreere den perfekte julemiddag? Unbelivable! Manden tog jo for pokker til Lapland for at malke en-eller-anden absurd bjergged, som havde levet i Bethlehem  på Jesus tid (jeg er tydeligvis heller ikke religion eller geografi uddannet, så bær over med mig - pointen var, at der blev satme gået til stålet!).

Jeg glæder mig helt ned i maven, som nu begynder at live helt op ved tanken...vi skal da have delikatesse pizzaer med Mad & Vin toppings! Mmmmm......