Cremet m/lidt sprødt

Som jobsøgende er man en del på Linkedin - i hvert fald hvis man er opmærksom på, hvordan 80% af alle stillinger bliver besat i dag.

Man holder øje med, hvem besøger ens profil og hvilke nye jobs ens kontakter får (for at undersøge, hvordan man evt. kan snige sig ind på deres gamle stilling). Det er meget tæt på en dating-situation, som jeg før har beskrevet. Proaktivt og hvis man ikke er forsigtig: stalkende.

I dag faldt jeg over en gammel besked, som en kontakt i mit Linkedin netværk havde skrevet til mig for et års tid siden. Han skrev blandt andet "bliv ved med at skrive om mad, det gør verden glad".

Og så blev jeg lidt blød i knæene, for mad er jo min store kærlighed. Hvilken kategori er f.eks. den mest besøgte på Pinterest? Selvfølgelig Food & Drink (som i min ensporethed altid bliver til Food & Wine).

Så her er lidt fra mig til jer i kategorien "ARGHHHH! Hvad skal vi have til aftensmad??!!"

Jeg er velsignet med et af Danmarks mest grøntsagsfornægtende mennesker i min husstand. Derfor prøver jeg altid at få sneget de obligatoriske 6 stykker grøntsager og frugt ind i weekendmorgenmaden og aftensmaden. Jeg er sikker på, at hans arbejdsplads på bedste vis forsøger at klare en del af dem til frokosten, men en buffet er jo i sagens natur frit valg. 

Derfor har jeg blandt andet sjusset mig frem til denne opskrift, som jeg håber, at I kan lide. Jeg beklager de manglende mål, men det er som sagt en frem-sjusning.

Fuldkorsspaghetti med grillet peberfrugtsauce og verdens bedste salami

(tilberedning cirka 30 minutter, alt inklusiv)

Fuldkornsspaghetti - mængde efter sult

En pose med røde snack peberfrugter

3-4 dl creme fraiche 18%

Et splash hot sauce

2 fed hvidløg

Salt & peber

Aalbæk Bresaola salami med wasabi/ingefær (fås bla. i Super Brugsen)

Evt. lidt frisk basilikum

Tænd ovnen på 200 grader

Vask peberfrugterne, læg dem på bagepladen og drisl lidt rapsolie over dem

Bag dem i ovnen til de sortner let på den ene side, hvorefter du vender dem og lader dem sorte let på den anden side.

Tag dem ud af ovnen, læg dem i en frysepose og luk posen. Lad dem ligge i 10 minutters tid

Imens sætter du vand over til spaghettien

(Kender I forresten allesammen tricket med at twiste spaghettierne og give slip i gryden? På den måde glider de allesammen lige hurtigt ned i det kogende vand, uden I skal stå med en gaffel og kæmpe med dem-tak, Jamie Oliver!)

Når peberfrugterne har ligget i posen i ca 10 minutter, tager du dem ud og fjerner skindet og kernerne indeni. Det er lidt messy, men det hele værd.

Læg peberfrugterne op i en blender med cirka 3-4 dl creme fraiche (smag dig frem) og de øvrige ingredienser. Blend til det har en ensartet konsistens og smag til.

Hæld saucen op i en gryde og hold den varm

Skær et passende (til du skammer dig) stykke af bresaola salamien og skær det i små terninger, som ristes på en pande.

Dræn vandet fra spaghettien og vend det i saucen. Sørg for at saucen dækker godt - nobody likes dry pasta!

Drys med bresaola salamien og lidt frisk basilikum

Kære Maiken Wexø

-af Anne-Sofie Hein



Kære Maiken Wexø,

Du har alt for travlt for tiden, og du har ikke tid til de ting, som du brænder for og som du ved gør en forskel for Zulu, Charlie og Film. Så derfor søger du en PA, og det bør du virkelig også have. Jeg tror muligvis, at jeg har en idé til, hvem det skal være...

Ser du - for 2 uger siden besøgte jeg en terapeut i Kastrup. Han er en stor bamsebjørn af en terapeut, som både er akupunktør, NLP terapeut og laserbehandler. Når han åbner sin dør, mødes man af en 2 meter høj skaldet mand, som står og holder sin godmodige slædehund tilbage. Jeg har altid godt kunne lide mennesker, som holder deres hund tilbage, selvom den er velopdragen. Det giver en vis sikkerhed for, at han som terapeut nok også skal passe på mig.
For nogle år siden behandlede han min ryg og en genstridig influenza. Det gjorde han med en blanding af akupunktur, myntedråber og samtale, og han var virkelig god til det.

Så det virkede naturligt at gå til ham igen nu, hvor jeg simpelthen ikke kunne få bugt med mine nerver, mens jeg tager kørekort.
Vi havde en lang indledning, hvor han prøvede at pejle sig ind på, hvorfor jeg var så bange i dagene op til en køretime og mens jeg kørte bil. Men jeg var dybt kedelig, for jeg har aldrig været i biluheld, været indespærret i en bil eller på anden måde hadet at være i en bil som nu.
Indtil...
Terapeut: "prøv at beskrive køreskolebilen for mig"
Mig: "Hmm...den er rimelig stor ogøh........snøft......så er den vel......kan man måske sige.....snøft......sådan lidt......HUUUUULK......rodet!"
Terapeut: (nu med en stor næve peget mod loftet) "AHA!!"

Jo, kære Maiken. Jeg kunne ikke slappe af og koncentrere mig, fordi bilen var rodet. Jeg har brug for struktur, ordnede forhold, klare linjer og ren luft. Hvis det ikke findes, skaber jeg det.
Men det er ikke helt comme il faut at begynde at gøre sin kørelærers bil ren og rydde op i den. Så i 1,5 time om ugen sad jeg i en bil og havde fokus på papirer, tæpper og cola dåser, i stedet for cyklister, stopskilte og vejstriber. Det bliver man lidt stresset af, for jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde overskud til at køre bil, og derfor blev jeg bange for at køre nogen ned. And rightfully so. Undskyld egern. Igen.

Nu har jeg så heldigvis verdens mest forstående og pædagogiske kørelærer, så han trak lidt på smilebåndet og svarede "hvis det kan hjælpe, så gør vi sgu det!"

Resultat efter mandagens køretur? Jeg var stadig lidt nervøs og anstrengt, men det gik meget bedre. Min kørelærers ord: "mærkbar bedre kørsel og mærkbart bedre fokus og observationsevne".

Og hvad kan vi så konkludere ud fra dette? Jo, jeg er en galoperende lunatic, når det kommer til rengøring og orden. Ingen tvivl om det. Men...

1. jeg er også et af Danmarks mest strukturerede mennesker
2. jeg forstår at levere et akavet og potentielt dødeligt fornærmende emne til en person, så han accepterer det og ønsker at reagere på det
3. jeg fikser ting, som ikke fungerer
4. jeg kommunikerer præcist og med humor
5. jeg forstår mediebranchen, for jeg har forhåbentlig fået dig til at læse dette.
Hvis ikke kan alle I andre nu læse om mine særheder og få jer et lille grin. It's on the house...