The family that cooks together stays together

Jeg er vokset op i en søskendeflok på 3, hvor jeg er den yngste med henholdsvis 8 år op til min storesøster og 10 år op til min storebror. Indtil videre har det kastet en niece, Alice på 15 år, og en nevø, Linus på 11 år, af sig. De ankom ikke i den alder dog.
Alice og Linus bor sammen med deres forældre i München, så jeg ser dem ikke så tit, men når jeg ser dem, elsker jeg at sidde og betragte dem og blive overvældet over, hvor helt latterligt hurtigt tiden går. Jeg ved godt, at I alle sammen siger det, når I har børn og alt det der....men det er jo helt TOSSET, så hurtigt de er blevet 15 og 11 år!

Linus slægter sin far en del på, med teknisk interesse og kan give alle baghjul, når han kaster sig ud i at lære nye spil eller Apple produkter at kende. Virkelig handy at have i familien igen, når nu hans far og farfar er ved at blive ældre og dermed lidt langsommere til at IT adaptere. Dén kommer jeg nok til at høre for...

Alice er en sej blanding af ualmindelig god snusfornuft, kreativ hjerne, teknisk interesse og nu også kærlighed til madlavning.

Gæt hvilken egenskab, jeg vil tage fat i her?

Det bliver nemlig ikke hyggeligere end at stå i et køkken og eksperimentere, mens ens familie kigger ud i køkkenet med jævne mellemrum, halvt nervøs, halvt sulten.

I dette indlæg vil jeg give hende en helt speciel opskrift, som hun skal lave til sin familie og fortælle sin lillebror, at når han en dag forelsker sig, så er dén kage den direkte vej til hjertet hos den heldige udkårne.

Min kommende mand gjorde nemlig kur (definitely no pun intended) med denne kage. På vej til et kundearrangement en dag på kontoret, nævnte han for mig, at kokken til aftenarrangementet var Henrik Boserup, og at han kunne lave en chokoladekage, som slog al anden mad. I hele verden. Det kan jo ikke lade sig gøre, så jeg sagde, lettere hovent, at det skulle jeg nok selv bestemme, hvis han tog et stykke med på kontoret næste dag.

Min elskede havde, i en lettere overrislet tilstand, præsteret at glemme alle sine ting til aftenarrangementet, men næste dag stod han med små øjne og en skål i hånden på kontoret. Med chokoladekage i.

3 år senere, 4 måneder til vores bryllup og kagen er blevet lavet adskillelige gange i vores køkken. Den smager overnaturligt godt, selvom ingredienserne er så enkle. Og så kan den laves på forhånd før en middag - det er altså smart!

 

Så kære Alice, Linus, Søren og Hélène i München: Bon appétit!

Chokoladekagen
- af Henrik Boserup

250 gram mørk chokolade, 70%
250 gram sukker
250 gram smør (nå ja, i det mindste er det da nemt at huske...)
10 pasteuriserede æggehvider
10 pasteuriserede æggeblommer

Chokoladen, smørret og halvdelen af sukkeret smeltes langsomt i vandbad. Når herlighederne er smeltet, røres de godt og stilles til afkøling. Jeg plejer at åbne køkkenvinduet og stille det derhen med en tallerken over.
Når chokoladeblandingen har samme temperatur som din lillefinger, piskes æggehviderne stive med den resterende halvdel sukker. Herefter piskes blommerne i chokoladeblandingen og hviderne vendes i blandingen af 3 omgange.
Smør en form (jeg plejer at bruge en springform med en diameneter på 23 cm) med smør og drys sukker rundt i formen, så den er dækket. Ryst det resterende sukker ud af formen.
Hæld 2/3 af blandingen i formen og stil resten af blandingen i køleskabet.
Bag form med indhold ved 160 grader i 20-30 minutter. Kagen skal virke stabil i midten, når du prikker til den. Tag kagen ud og afkøl den til køleskabstemperatur.
Hæld den resterende chokoladeblanding på den nu kolde bagte kage og stil den tilbage i køleskabet i mindst 15 minutter.

Hvordan lyder en madanmeldelse?

Til trods for et spændende vikariat i en marketingafdeling , hvor jeg pt. er med til at markedsføre biler, skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg stadig elsker at læse om mad, tale om mad og at skrive om mad. I weekenden var jeg f.eks. ved at dø af ærgelse og nysgerrighed, fordi jeg ikke kunne være med til min loges weekendmøde, hvor vi blandt andet skulle spise min venindes hjemmebagte mojito og margarita cupcakes! Det er da noget af det mest syrede, jeg længe har hørt!

(fra http://letthemeatcake12.blogspot.com/)

Andre spændende madtanker kom, da jeg faldt over en cupcake kædes (prøv at sige dét 7 gange)hjemmeside i London (Lola's Cupcakes) og tænkte: Burde man ikke åbne en roomservice.dk...med kager? En samlet portal, hvor man kunne søge blandt diverse konditorer og kagecaterer, og få bragt kagen ud?

I den mere seriøse ende af spektret, læste jeg i sidste uge et meget bredt jobopslag fra den nye Radio 24syv, hvori de eftersøgte værter, redaktionsmedlemmer og idéer til deres programflade. Det skal man jo ikke skrive 2 gange til mig, så jeg sendte følgende ansøgning til dem og håber nu, at det giver lige så meget mening for dem, som for mig, at man bringer madkulturen til radiomediet også.

Madbloggere, Michelin kampen, Price brødrene, Det søde liv, Gordon Ramsay, Noma, Geranium – madkultur, indlevelse, glæde! Alligevel… er det tørre og indforståede journalister i Danmark, som anmelder madstederne, og kun skriftligt. Hvorfor har ingen andre medier grebet den utrolig lave bold?

Min idé – et radioprogram med en vært, som uforbeholdent BRÆNDER for god mad. En person, som får tårer i øjnene af en veltillavet kammusling, som rejser for den gode madoplevelse og som kan formidle sin passion til lytterne, så de engagerer sig.

Indhold:

• Anmeldelser af caféer og restauranter
• Portræt af en restaurationsperson (kok, nystartet restauratør, kokke-eleven, stamgæsten etc.)Stop en dansker og spørge "hvad er dine 10 faste retter?"
• Månedens tema (eksempelvis: romantiske hoteller med restaurant, restauranter med en oplevelse, Take-away anno 2011, online mad shopping, mad-bydels tema etc. ).
• Månedens nyåbninger
• Anmeldelse af kogebøger

Jeg håber, at jeg har formået at viderekommunikere min idé til jer, at I synes om den og at I vil kontakte mig, hvis I vil snakke videre om den. Jeg har ikke radio erfaring, men er en marketing/kommunikation/medie/mad nørd, som ser Radio 24syv som en utrolig spændende kanal for at formidle den danske madkultur. I kan få et bredere indtryk af mig i vedhæftede CV samt nedenstående blog.

Fingers crossed...

Karma, Bruce & Chandler

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg holder fast på, at man kan meget mere, end man tror, man kan. Og ikke mindst: hvis man ikke tror, at man kan, så kommer man aldrig til at kunne. Det kan bare være så morderlig svært at administrere ens tankesæt i den rigtige retning, når først det løbet over på nej-siden med halen mellem benene og et beslutsomt "det kan du glemme, kan du!"

For tiden har mange begivenheder stimlet sig så meget sammen, at jeg fik lyst til at samle dem her. Måske de på den måde kan manifestere sig i en form for logik. Selvfølgelig ledsaget af en hjemmebagt bolle med økologisk okseleverpostej. For...logik ledsages som oftest af god mad i min verden, men det er bare mig. Er der forresten nogen, som ligger inde med en god afprøvet opskrift på okseleverpostej?

Tilbage på sporet.

Jeg fik fornylig en invitation til Bruce Liptons foredrag i København og tog af sted til det i sidste uge. Mine forventninger var ikke tårnhøje efter at have set publikummet - mange fraskilte kvinder med veninderne og en indforstået nikken med hovedet, når "Bruce" ramte hovedet på sømmet. Og så Anja Andersen, men hun har nu også virket lidt mere rolig og zen på det sidste.

Og Bruce var faktisk rimelig skarp. Hans hovedpointe var, at al tankegang og alle handlingsmønstre kan begrundes med ren biologi og hvis man vil optimere sine handlingsmønstre og tankegang, må man spille på deres banehalvdel og lære sig selv op med den rette taktik.

Den rette taktisk var hovedsagligt at bringe ens bevidsthed til underbevidstheden. Trin 1 var, at man skulle overveje hvilke signaler man sendte ud, baseret på ens egenopfattelse. Hvis man eksempelvis gerne vil avancere på sin arbejdsplads, men konstant løber panden mod en mur, skal man overveje, hvilke signaler man sender til sig selv om egen performance og om man måske derfor også sender de forkerte signaler ud til beslutningstagerne.
Trin 2 var, at man skal udnytte tidsperioden, hvor man har bedst adgang til underbevidstheden - lige før man falder i søvn. Her skal fodre underbevidstheden med de rette budskaber.
Her, må jeg indrømme, stod jeg lidt af. Men mest fordi jeg kom i tanke om det afsnit af Friends, hvor Chandler lytter til et ikke-ryger kasettebånd om natten, som viser sig at være til kvinder, og han får derfor en forkærlighed for håndklædeturban og læbepomade. Derfor fangede jeg muligvis ikke den sidste vigtige taktik til at få kontakt med underbevidstheden.

Derudover var der et veltilrettelagt spark i skridtet til alle læserne af selvhjælpsbøger, som forventer store tegn fra foroven, når de forsøger at tænke sig til succes.

Pointen var dog nogenlunde: overvej nøje, hvilken energi og hvilke signaler du sender ud, for det er et sikkert tegn på, hvad du kan forvente at få igen.

Og det synes man jo nok, at man har hørt før og har rimelig styr på. Alligevel har jeg været lidt mere opmærksom på det siden og i går havde jeg flere perfekte energi-oplevelser.

Jeg sad og skrev en ansøgning til en virksomhed, som jeg var meget spændt på. Jeg gjorde sådan set alt det, som jeg plejer at gøre: researcher virksomheden, søger på beslutningstagerne på Linkedin og prøver at finde frem til et fælles grundlag, som jeg kan skrive ansøgningen på.

Undervejs fandt jeg frem til en fælles kontakt, som jeg for nogle måneder siden havde noget professionel kontakt til på en reklamekampagne og som var så høflig at rose mig for min blog. Så er man optaget i min bog - så er det sagt. Vi har ikke haft nogen kontakt siden, men han er vanvittig dygtig og jeg stalker ham lidt på Twitter og Linkedin, fordi hans tankegang og arbejde er fascinerende.
Jeg sendte ham en mail omkring stillingen og lidt af mine tanker. Han skrev tilbage og tilbød sin formidlingshjælp, fordi han syntes godt om min approach. Det er da positiv-energi-møder-positiv-energi!

Imens havde jeg sendt et lidt utraditionelt oplæg på føromtalte ansøgning til min nye jobsparringspartner Christina, som vendte tilbage med en sindssyg god ekstra idé og takkede mig for et hint til en stilling, som jeg havde set, som jeg syntes, hun passede godt til.

Kald det karma, kald det Bruceisme eller bare god stil. Jeg er i hvert fald meget taknemmelig for alle de dejlige mennesker, som gerne vil klappe én i mål, når man ved, hvor man gerne vil hen.

Hav en dejlig søndag og en karmaficeret uge!

Italiensk menu - fra Supermarco til dig

Her kommer en komplet italiensk menu, som giver dig en undskyldning for at besøge:
Supermarco
Fiskerihavnsgade 3
København SV

-lad dig ikke forskrække af adressen - det er faktisk relativt nemt at finde og du kan gå fra Dybølsbro station. Hvis du har de flade sko på.

Men tilbage til det vigtigste: maden! Og jeg er en sørgelig udgave af en madblogger, for jeg når jo aldrig at tage billeder af maden, før jeg må spise den. I må tage mit ord for det: det er også meget pæn mad.


Supermarco er leveringsdygtige i den LÆKRESTE bøffelmozzarella i deres delikatesseafdeling. Og tillad mig i den forbindelse at understrege det autentisk lækre i at have ekspedienter, der taler italiensk-dansk til en. Mmmm!

- bøflen, ikke ekspedienterne

Insalata Caprese - En let forret eller sidedish til hovedretten
1 bøffelmozzarella rækker cirka til 3 personer (Supermarco delikatesse afdeling)
De bedste tomater, du kan finde - kryddertomater eller lignende. Hvis stilken sidder på og de er økologiske, plejer det at være en god start. Antal efter smag. I skiver.
Frisk basilikum. Småthakket.
Olivenolie, balsamico eddike dryppes over salaten
-og hvis du er en rigtig frækkert (eller hvis du har meget kødædende gæster): bresaola revet i stykker og strøet over salaten. Prøv Supermarcos delikatesse udgave.

Cannelloni ricotta e spinaci

3 personer
En æske med cannelloni rør - du skal cirka bruge 12-15 stk. til 3 personer (Supermarco).
1 pose med frossen hakket spinat
250 ricotta
Lidt revet parmasanost (Supermarco)
salt & peber & revet muskatnød

1 stort glas sugo della casa (Supermarco)
Mozarella ost & parmasan ost (Supermarco)

Tø spinaten op i en gryde ved svag varme. Hæld den op i en si og pres væden væk. Hæld lidt olie i gryden og spinaten tilbage.
Krydr med salt, peber og muskatnød.
Tilsæt ricottaen og lidt parmasanost. Hvis blandingen bliver for tør, tilsæt et lille skvæt mælk. Blandingen må endelig ikke blive våd. Smag igen til med salt og peber og muskatnød.
Lad blandingen køle af.

Fyld spinatblandingen ned i en frysepose og klip et hjørne af posen. Tag et rør af gangen og sæt det på højkant på et spækbræt, før hullet i fryseposen lidt ned i røret og pres spinatblandingen ud. Sørg for, at der ikke kommer lufthuller ind i rørene og fyld dem helt ud.

I et fad hældes en smule sugo della casa ud i bunden, så det næsten dækker bunden.
Læg de fyldte rør ovenpå tomatsaucen. Afslut med resten af saucen og drys de to slags oste ovenpå.

Bag cannellonierne i 30 minutter ved 200 grader.

Tiramisu - tyvstjålet fra Cofoco med en del ændringer

Øhh....altså i princippet er der vel til 4 personer.

8 pasteuriserede æggeblommer
175 g sukker
250 gram mascarpone
2,5 dl piskefløde
1 stor kop espresso kaffe
8 cl marsala (Supermarco - en lille flaske)
125 gram savoiardi kager (Supermarco)
Små hakkede stykker god mørk chokolade
 - jeg har i det ovenstående doblet cremen op i forhold til kagerne, for let's face it - det er cremen, som bærer desserten, ikke kagerne.

Pisk først æggeblommerne med sukkeret til det er hvidt og fluffy. Tilsæt mascarponen og pisk til det er cremet og ensartet. Pisk piskefløden i en separat skål til piskerisene lige akkurat begynder at trække spor. Fold flødeskummet i mascarponecremen.
Hæld en smule af cremen i bunden af et fad, så det lige dækker bunden. Hvis du er i tvivl om størrelsen på fadet, så læg 8 kager ved siden af hinanden for at finde størrelsen. Der kommer 2 lag à 8 kager.

Bland den afkølede stærke kaffe med marsalaen i en flad skål og dyp savoiardierne i blandingen, sådan lidt hurtigt side-side-side-side-op. De suger vanvittig hurtigt, vanvittig meget og går i stykker. Læg første lag ovenpå cremen.

Læg et lag creme ovenpå kagerne og drys med chokoladen.
Læg endnu et lag dyppede savoiardi kager og slut af med et lag creme.

Drys et lag stærk kakaopulver øverst og sæt på køl i mimimum 4 timer.

Her er et lille tip, helt gratis: vitawrap ovenpå creme med kakao? Ikke den bedste idé, hvis du har fyldt fadet helt op til kanten. Grådigt stads, det vitawrap!

Men hooooold nu op, en god tiramisu!

Bon Appétit!

Kære Maiken Wexø

-af Anne-Sofie Hein



Kære Maiken Wexø,

Du har alt for travlt for tiden, og du har ikke tid til de ting, som du brænder for og som du ved gør en forskel for Zulu, Charlie og Film. Så derfor søger du en PA, og det bør du virkelig også have. Jeg tror muligvis, at jeg har en idé til, hvem det skal være...

Ser du - for 2 uger siden besøgte jeg en terapeut i Kastrup. Han er en stor bamsebjørn af en terapeut, som både er akupunktør, NLP terapeut og laserbehandler. Når han åbner sin dør, mødes man af en 2 meter høj skaldet mand, som står og holder sin godmodige slædehund tilbage. Jeg har altid godt kunne lide mennesker, som holder deres hund tilbage, selvom den er velopdragen. Det giver en vis sikkerhed for, at han som terapeut nok også skal passe på mig.
For nogle år siden behandlede han min ryg og en genstridig influenza. Det gjorde han med en blanding af akupunktur, myntedråber og samtale, og han var virkelig god til det.

Så det virkede naturligt at gå til ham igen nu, hvor jeg simpelthen ikke kunne få bugt med mine nerver, mens jeg tager kørekort.
Vi havde en lang indledning, hvor han prøvede at pejle sig ind på, hvorfor jeg var så bange i dagene op til en køretime og mens jeg kørte bil. Men jeg var dybt kedelig, for jeg har aldrig været i biluheld, været indespærret i en bil eller på anden måde hadet at være i en bil som nu.
Indtil...
Terapeut: "prøv at beskrive køreskolebilen for mig"
Mig: "Hmm...den er rimelig stor ogøh........snøft......så er den vel......kan man måske sige.....snøft......sådan lidt......HUUUUULK......rodet!"
Terapeut: (nu med en stor næve peget mod loftet) "AHA!!"

Jo, kære Maiken. Jeg kunne ikke slappe af og koncentrere mig, fordi bilen var rodet. Jeg har brug for struktur, ordnede forhold, klare linjer og ren luft. Hvis det ikke findes, skaber jeg det.
Men det er ikke helt comme il faut at begynde at gøre sin kørelærers bil ren og rydde op i den. Så i 1,5 time om ugen sad jeg i en bil og havde fokus på papirer, tæpper og cola dåser, i stedet for cyklister, stopskilte og vejstriber. Det bliver man lidt stresset af, for jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde overskud til at køre bil, og derfor blev jeg bange for at køre nogen ned. And rightfully so. Undskyld egern. Igen.

Nu har jeg så heldigvis verdens mest forstående og pædagogiske kørelærer, så han trak lidt på smilebåndet og svarede "hvis det kan hjælpe, så gør vi sgu det!"

Resultat efter mandagens køretur? Jeg var stadig lidt nervøs og anstrengt, men det gik meget bedre. Min kørelærers ord: "mærkbar bedre kørsel og mærkbart bedre fokus og observationsevne".

Og hvad kan vi så konkludere ud fra dette? Jo, jeg er en galoperende lunatic, når det kommer til rengøring og orden. Ingen tvivl om det. Men...

1. jeg er også et af Danmarks mest strukturerede mennesker
2. jeg forstår at levere et akavet og potentielt dødeligt fornærmende emne til en person, så han accepterer det og ønsker at reagere på det
3. jeg fikser ting, som ikke fungerer
4. jeg kommunikerer præcist og med humor
5. jeg forstår mediebranchen, for jeg har forhåbentlig fået dig til at læse dette.
Hvis ikke kan alle I andre nu læse om mine særheder og få jer et lille grin. It's on the house...

Kvinder, grækere og macarons

-af Anne-Sofie Hein
Det her indlæg handler ikke så meget om mad. Eller jo - det gør det, for det gør det jo altid lidt. Jeg skulle finde en værtindegave og valgte derfor at se det som et klart tegn på, at jeg burde besøge Nikolaos Strangas konditori og cakeaway (skønt udtryk forresten) på Åboulevarden.
Nikolaos kommer oprindelig fra Athen, har boet i Danmark i 5 år og har arbejdet som konditor på både D'angleterre, Hilton og Era Ora. Manden kender altså lidt til sukker.

Det er der så tilsyneladende nogle danske kvinder, som ikke gør. Da jeg kommer ind på det lille konditori, er samtlige pladser optaget af gæster, hvilket sådan set er meget godt gået for et sted på Åboulevarden en torsdag kl.14. Oppe ved disken drages jeg af et stort montre med macarons i alskens douce farver. Suk. I vinduet står der små mesterværker af kager, på disken er der udstillet mesterens egen müsli samt små poser med marshmellows. Jeg er med andre ord blevet til Fie 5 år, som står på tæer for kunne se det hele og priser mig lykkelig for, at jeg er voksen og bevæbnet med et dankort.

Og det er en anden ting, som jeg blev mindet om nogle måneder siden i en travl Irma i rush hour: husk hvor meget du glædede dig til at blive voksen, da du var barn. En meget træt far prøvede at holde styr på sin søn og datter, der stod med strakte halse og prøvede at begribe, hvor mange pakker tyggegummi, der kan være i ét display. Det kom dybt inde fra hjertet, da sønnen rankede ryggen, kiggede på sin lillesøster og sagde med stolt stemme: "når JEG bliver voksen, vil jeg købe ALLE de pakker tyggegummi, som JEG vil!". Jeg udvekslede et hurtigt blik med faren, som heldigvis også kunne klemme et smil ud.

Tilbage til disken i konditoriet, hvor jeg forgæves prøver at få fuldt syn for sagen, men bliver blokeret af 2 kvinder, som står og hyggesnakker med ejeren. Og nu skal jeg også være sød: han ER en meget karismatisk mand og jeg kan godt forstå, at kombinationen af græsk nydelighed, den venlige service og evnen til at lave kager kan være svær at modstå. Men så kunne det være, at de skulle have valgt en lidt anden angrebsvinkel.

I kender uden tvivl et par eksemplarer af typen: 2 kvinder i alderen 40-42 år, meget...fødedygtige hofter, meget smal overkrop, som alt sammen bliver understreget af en lidt stram rullekrave, som er fikst holdt sammen af et lidt tyndt bælte. Håret er klippet i en "frisk" frisure med lidt striber og pjusk.
Den ene kvinde lægger sådan set meget godt ud med at snakke om kagerne  og beklager sig over, at de jo desværre ikke kan sidde ned og spise dem. Nikolaos tilbyder meget galant, at de i stedet kan stå for enden af disken med deres kaffe og kager. Kvinden svarer meget sødt "ok så, men kun hvis du serverer dem". Fair nok. Han smiler overbærende og begynder at servicere dem.

Så går det lidt galt.

Jeg misser overgangen, fordi min ekspedient begynder at lægge små yndige macarons op i en gaveæske. Jeg bliver jo nødt til at få lidt smagsprøver med hjem. Man kan jo ikke give noget, som ikke smager godt. Selv sagt.
Men kvinden har fået drejet samtalen over på, hvor dejligt det er, at han sådan servicerer dem med sine fine kager, og han svarer dem noget i stil med (de er nu slået over i engelsk), at "compliments work like a charm", hvortil hun svarer "really? I thought BJ's did?".
Jeg fatter ikke helt, hvordan han bevarer sin cool, for jeg kommer til at taste dankort koden forkert. I stedet får han sagt noget med "Just try some loving care at home with your husband", hvortil hun...gudhjælpemig....svarer "no, I divorced his sorry ass". Nogen bør se lidt mindre Desperate Housewives og lidt mere CNN.

Jeg prøvede desperat at lukke posen godt til som muligt, så mine små uskyldige og pastelfarvede macarons ikke hører damens profaniteter og skynder mig ud af døren.

Hvem ER sådan?? Hvorfor skal det enten være The-Game-Dumme-Kvinder, der siger booboo og lader som om, at de ikke fatter en meter, før manden er nedlagt eller Mande-Kvinden, som kraftedme ikke skal lade sig narres af endnu en skiderik. Hvorfor kan vi ikke bare allesammen tale pænt til hinanden og om hinanden? Især foran konditorkagerne. De har jo ikke bedt om det.

Konditoriet kan forresten klart anbefales! Jeg har aldrig smagt så lækre macarons - ikke engang i Frankrig! Prøv varianten med saltet karamel. Mmmmm.......

Patriarkisk brunch - en advertorial

-af Anne-Sofie Hein
Nedenstående blog indlæg sendte jeg egentlig til VIPP, som et oplæg til en advertorial. Personligt var jeg ret vild med vinklen, men de bed desværre ikke på mig, selvom den marketingansvarlige skrev tilbage, at jeg havde gjort hende lækkersulten.

Forhistorien er, at VIPP nu har begivet sig ind i køkkenområdet med produkterne brødkasse, morgenmad-på-sengen-bord og salt & peber sæt. Det giver jo meget god mening, når man designer boligprodukter, at udvide sortimentet til hjemmets andre rum, men når man er synonym med toiletspanden, toiletbørsten og andre badeværelsesprodukter, er springet til madvarer...lidt akavet.

Derfor var min vinkel, at man skulle snakke mad, mad, mad og ændre samtalen. Sagt med Don Drapers ord: "If you don't like what's being said - change the subject". Det vil sige - løb hurtigt i den anden retning, læg fokus på indretning, mad og hjemmet.

Min idé var derfor at fokusere på advertorials, som ikke mange annoncører i Danmark kan finde ud af bruge, ej heller magasinernes annonceafdelinger. Kombinér den annonceringsform, som er relativ ny i Danmark, med den enormt voksende madinteresse i Danmark og det faktum, at Danmark har rasende mange madbloggere (I should know).

Resultat: advertorials i magasiner i mad blog format. Her er et eksempel, som ledsages af et billede af det opdækkede bord med VIPP produkterne i fokus:

Når man møder manden i sit liv og skal giftes, er det samtidig en sammensmeltning af to familier. Søndag afholdtes derfor Den Patriarkiske Brunch på Vesterbro. Og hvordan gør man så dét bedst? Man gearer ned, slapper af, fylder lejligheden med nybagt brød duft og små overraskelser i kokotter.
Her er menuen, som var ledsaget af hyggelig jazz, gamle røverhistorier om hjemmebryg og masser af grin:

Hjemmebagte boller6 store boller
En kvart pakke gær
3,5 dl lunkent vand
Salt efter smag
Et skvæt smagsneutral olie
150 gram grahamsmel
300 gram hvedemel
Start aftenen før
Opløs først gæren i vand, med salt og olie.
Bland herefter begge slags mel i
Det bliver en meget løs og våd dej, og det skal den være.
Vikl et viskestykke omkrig skålen og stil den i køleskabet
Om morgenen tager du skålen ud, former 6-8 boller med en ske, drysser lidt salt og valgfri kerner over.
200 grader i 17-18 minutter (varmluft)
Server med lækre oste og marmelader
Brunch i en kokotte, 6 personer
1 rulle butterdej
6 ægg
6 skiver bacon
6 spsk sødmælk
salt og peber

Form en skal af butterdej, som du forer de små kokotter med, først en lang strimmel og bagefter en bund.
Slå et æg ud i kokotten, drys små tern af stegt bacon ned (1 strimmel per kokotte), hæld forsigtigt en spiseskefuld sødmælk i, krydret med salt og peber, oven på og rør forsigtigt rundt, uden at prikke hul på blommen. Sæt i ovnen ved 200 grader i cirka 10 minutter, indtil overfladen er stivnet, men mens blommen stadig er flydende.

På bordet:
Små spicy pølser
Græsk yogurt med ahornsirup og friske bær
Friskpresset appelsinjuice med jordbær
Forskellige oste

God fornøjelse:-)