Som jobsøgende kan man blive meget meget træt af at sidde derhjemme og prøve at holde fast i en 9-16 arbejdsdag. Det er muligt, men det bliver lidt kedeligt i længden.
Efter jeg havde læst om det nye sted Lækkerier i Borgergade, besluttede jeg mig for at pakke den bærbare og flytte arbejdsdagen derned.
Men min tidsoptimering haltede en del, for jeg valgte at gå ned og genoptræne mit løberknæ lige inden, gå op i kilo på styrketræningen bagefter og kun smide et stykke knækbrød indenbords, inden jeg vendte snuden mod Borgergade.
Klokken blev således 13.15, før jeg stod ved Lækkerier. Og der var PROPPET! Det huer ikke en sulten kvinde, med ømme muskler og en plan! Det gjorde dobbelt ondt, at jeg måtte vende om, for deres lime tærte og deres nougat tærte så forbandet lækre ud i vinduet.
Nu var der lige ved at være krise, så jeg skyndte mig videre og blev undervejs enig med mig selv om, at jeg måtte skynde mig ned på Cascabel i St.Kongensgade. Jeg har engang for lang tid siden været forbi og købte en æble/kanel muffin, hvis lækkerhed jeg aldrig helt er kommet mig over.
I mellemtiden har de skiftet navn til Taste, viste det sig, og adopteret Take That’s logo (?). Jeg måtte til min store sorg se, at den muffin, som jeg havde længtes sådan efter, ikke er mere. Til gengæld stod der en muffin i vinduet, som var ved at eksplodere af hvid chokolade og stikkelsbær.
Der er både mulighed for at tage kagerne med eller sætte sig ved et bord og spise. I alt er der plads til cirka 20 siddende. I dag var det en blanding af pensionerede ægtepar på Strøgtur, barselskvinder og reklame-og mediebureaudirektører, der havde hemmelige møder. Erfaringen siger mig, at man ellers var gået på ZeZe eller Victor. Det kan til stadighed more mig at overhøre to reklamemænd snakke hemmeligt på en café.
Jeg var voksen og fornuftig og bestilte en sandwich med varm gedeost og en smoothie med jordbær og passionsfrugt først. Den søde engelsktalende ekspedient glemte første min smoothie, men så havde jeg tid til at smage sandwichen alene. 3 store stykker flydende gedeost, masser af blandet salat, hjemmesyltede rødbeder og valnød/honning dressing. Brødet var mørkt og hjemmebagt. Rigtig lækkert og vinteragtigt, uden at rocke min verden helt ud af kurs. Smoothien var, hvad den lovede: frugtig, cremet og frisk.
Og NU måtte jeg have en kop latte og føromtalte muffin. Så den snuppede jeg…og en chokolade macaron., fordi når de er der i hjemmebagt udgave, så SKAL man prøve dem. Sådan er reglerne.
Stikkelbær/hvid chokolade muffinen var rigtig lækker! Små stykker flydende hvid chokolade blev brudt af små syrlige stykker stikkelbær. Meget lækker, men ikke helt en værdig efterfølger til den savnede muffin,
Og så var der den der macaron…som min veninde skrev til mig i morges, da vi diskuterede, om hun skulle hoppe ud i at have en gratis stadeplads 1 dag i Torvehallerne: kage skal serveres ved stuetemperatur. Den her macaron blev hentet frem fra et lille kølerrum under disken, og det ødelagde den desværre. Jeg prøvede flere gange at tage en bid af den, i anmeldelsens navn selvfølgelig, men måtte konstatere, at den annoncerede 70% chokolade blev til ligegyldig mælkechokolade, når den blev kold. Ærgerligt!
Kaffen var varm, kraftig og med lidt for lidt mælkeskum. Jeg er nemlig en barnlig sjæl, som elsker at lege med mælkeskummet og lade som om, det er flødeskum. Det er min, nu knap så, hemmelige vice.
Og sådan gik det til, at endnu et oplæg på Notesbloggen blev færdigt, og jeg fik hyggemailet med min veninde, som i samme øjeblik sad på en Starbucks i Zürich og drak kaffe. Hvis jeg ikke tager meget fejl, røg der også en biscotti ned. Non?
Det der med at jobansøge kan klart anbefales at gøre ude i byen…hvis caféens Wi Fi ellers virker…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar