Ikke verdens mest konstruktive vejr i dag, synes jeg. Og så fik jeg lyst til at dufte til kanel. Kun dufte til, forståes. Hvad dufter af kanel? Kanelsnegle! Jo, det burde klare trangen...
Men jeg magtede slet ikke det der med en dej, som skulle hæve, slås ned, hæve, formes, hæve osv., så jeg kom i tanke om en rulle fuldkornspizzadel i køleskabet og resten lå på lageret i skuffen. Smart!
1 rulle fuldkornspizzadej (SuperBest)
100 gram smør (hmmm....ja)
2 tsk kanel
1 dl brun farin
1 æg
Jeg valgte at rulle dejen lidt tyndere, fordi det jo ikke er dén, som skal være i fokus. Den endte med at være i nærheden af 40x40.
100 gram smør stilles til blødgøring og blandes derefter med kanel og farin. Fyldet smøres på den tynde dej og det hele rulles sammen, på den korte led. Hellere flere tynde snegle end få tykke, I say.
For at slippe for udflydte (det er vist ikke et ord) snegle, placerede jeg dem i en smurt teflon muffinform, men plads til 12, og der bliver ca 10 snegle ud af denne opskrift. Hvis man ikke har en teflon muffinform, kan man bruge almindelige papirsmuffinforme og sætte 2 sammen til 1 - husk at smøre dem lidt. Det har den fordel, at evt. udsevet fyld bliver samlet i bunden og danner den mest inciterende klistrede karamelmasse.
Pensl dem med 1 sammenpisket æg og drys evt. med lidt kanelsukker, hvis du har det. Kan man få det FOR sødt? Det tror jeg ikke...
200 grader i ca 12 minutters varmluft. Mmmmmm!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar