...med lidt hjælp fra pastaen

-af Anne-Sofie Hein

Efter en lang dag i går, måtte jeg sande, at jeg havde et stort spørgsmål, som jeg måtte have hjælp til at besvare.
Så jeg lavede en hurtig aftale med en veninde om at mødes og angribe sagen lige på og hårdt. Med pasta og rødvin.

Vi endte på min spisestue nummer to: Café Høegs. Se, hvis du bor på Vesterbro eller kender Vesterbro godt, behøver jeg med garanti ikke at præsentere Høegs yderligere. Til jer andre kan jeg kun sige: man går aldrig derfra med fornemmelsen af "hmmm....det var ikke sådan helt godt, vel?" Eller jo, jeg er én gang gået derfra skuffet, men så kan jeg lære, at jeg skal lave min creme brulé selv.

Café Høegs bliver besøgt af alle: barselsmødre, venner før en koncert på Vega, venner før en bytur, kærestepar som ikke gider lave mad, bedsteforældre, naboerne. Alle. De tilbyder alle de gængse caféretter (og deres burger er altid kvalitet), men har også de varme retter om aftenen, som min veninde og jeg valgte. Ens bestilling kommer altid indenfor 10 minutter, varm, veltillavet og serveret med et smil.

Det var nemlig en af de aftener, hvor vi begge havde brug for kærlighed på en tallerken = varm cremet pasta med laks, champignoner, parmasan og rucola. Jeg ville ønske, at jeg havde bestilt husets limonade, for bitterheden ville have passet perfekt til den. Pastaen var blød, men havde alligevel lidt bid og druknede ikke i fløde. Stykkerne af laks faldt i flager, parmasanen gav lidt kant sammen med ruculaen og champignonerne gav variation midt i alt det milde. Love on a plate!

Jeg skal være den første til at sige: Høegs er ikke gourmet. Det er ikke engang en restaurant. Men de fejler aldrig, når man har brug for at verden lige lader være med at ændre sig i 5 minutter, så man kan få ro på tankerne og en tilfreds mave.
Mit drømmejob er at skrive om mad og om livet. Blandt andet hvorfor mad smager bedst, når man lever livet og hvorfor livet er lidt mere håndtérbart, når man spiser cremet pasta? Jeg håber, at det er et job.