Det sidste halvandet år har jeg projektledt og koordineret min mås ud af bukserne (nogen gange bogstavelig talt - der er nogle rimelig perverse typer i filmbranchen....siger det bare). Jeg har hørt mig selv sige sætninger som "Kan vi ikke retouchere nogle af de pubeshår væk?", "Kan I finde en mere maskulin baby-blå farve til baggrunden?", "Hvor blev hans øre af?"(gæt selv en filmplakat) og jeg har grint så meget, at jeg har rullet rundt på gulvet med nogle af verdens bedste kollegaer.
Så hvorfor sidder jeg så nu her igen, bag min elskede Air, med en varm kop kaffe og skriver om mit liv igen? Fordi min mand og jeg har besluttet os for at lave den helt store livsrengøring, sælge vores dejlige andelslejlighed (nogen der mangler 133 nyistandsatte m2 på Vesterbro?) og flytte til New York til juni. Jep, vi skal være smarte-i-en-fart, bruge-alle-vores-penge-på-husleje og snakke-super -overfladisk-om-hvor-fabulous-alting-er, mens vi spiser frysetørrede nudler i vores 30 m2 lejlighed på Manhattan. Og vi GLÆDER os!!
 |
| Ikke vores lejlighed. Jeg håber stadig på noget, som er lidt større end en celle. |
Jeg er rimelig overbevist om, at jeg ikke er en god trofæ hustru på fuldtid, så da min mand blev tilbudt job på Manhattan, gik jeg i gang med at finde mit eget job. Hvor hyggeligt det end ville være at trave gaderne tynde hver dag, hænge ud på muséer og drikke kaffe på små lækre caféer, mens jeg skrev på min blog, må jeg nok hellere finde en måde at finansiere alle de kopper kaffe.
Nu er der sendt uopfordret ansøgning til VisitDenmark og sat en føler ind hos Eurowoman. Jeg er ikke nærig med mig selv:-)
Tak for NY fixet, kun du Fie kan levere det så vedkommende og indlevende.
SvarSletJeg glæder mig allerede til næste sneak peek.
Stort knus fra Pernille